Mexicanske konsul\u00e6re ID-kort<\/p>\n
For de ansl\u00e5ede 8,5 millioner immigranter, der bor illegalt i USA, har dagligdagen altid v\u00e6ret usikker. Ikke alene har de ingen ret til at bo og arbejde i Amerika, men mange kan ikke bevise deres identitet. Manglen p\u00e5 identifikation forhindrer adgang til de f\u00e5 tilg\u00e6ngelige offentlige og private tjenester og \u00f8ger deres frygt for kontakt med politiet og andre officielle institutioner. Begivenhederne den 11. september og den efterf\u00f8lgende sikkerhedskontrol af illegale immigranter forst\u00e6rkede denne frygt. P\u00e5 denne baggrund har mange af de ansl\u00e5ede 4,7 millioner mexicanere, der bor illegalt i USA, tyet til et mindre kendt identifikationsdokument udstedt af den mexicanske regering, Matr\u00edcula Consular. Mexicanske konsul\u00e6re ID'er giver illegale immigranter en f\u00f8lelse af sikkerhed, men har m\u00f8dt blandede reaktioner fra offentlige og private institutioner.<\/p>\n
En voldsom debat om fordelene ved mexicanske konsul\u00e6re ID-kort har opslugt offentligheden, politikere, medierne, den private sektor, immigrationsmyndigheder og retsh\u00e5ndh\u00e6vende myndigheder. Fortalere for s\u00e5danne programmer argumenterer for, at ID-kortene beskytter immigranter, deres familier og deres lokalsamfund ved at g\u00f8re det lettere for dem at \u00e5bne bankkonti, f\u00e5 adgang til begr\u00e6nsede offentlige tjenester og samarbejde med myndighederne om at l\u00f8se forbrydelser og andre sociale problemer. Kritikere s\u00e6tter dog sp\u00f8rgsm\u00e5lstegn ved, om udokumenterede immigranter b\u00f8r have adgang til s\u00e5danne tjenester, og h\u00e6vder, at mexicanske konsul\u00e6re ID-programmer undergraver amerikansk politik og tilskynder til uautoriseret indvandring.<\/p>\n
Resultatet af denne debat vil sandsynligvis f\u00e5 betydelige konsekvenser for millioner af udokumenterede immigranter. Det vil sandsynligvis ogs\u00e5 p\u00e5virke udformningen af USA's indenrigssikkerhedsindsats. Forst\u00e5else af debatten kr\u00e6ver en unders\u00f8gelse af flere centrale aspekter af Mexicos konsul\u00e6re ID-programmer, herunder det store mexicanske program, ID'ernes forbindelse til immigranters bankvirksomhed og pengeoverf\u00f8rsler, indvirkningen p\u00e5 lokal retsh\u00e5ndh\u00e6velse og udsigterne for udvikling af s\u00e5danne programmer i andre lande.<\/p>\n
Mexicos omfattende identitetskortprogram<\/p>\n
Mexicanske konsulater har i 131 \u00e5r udstedt Matr\u00edcula Consular, ogs\u00e5 kendt som Matr\u00edcula, til mexicanske statsborgere, der bor i udlandet. Det mexicanske konsul\u00e6re ID giver den mexicanske regering mulighed for at registrere sine borgere til konsul\u00e6re og skattem\u00e6ssige form\u00e5l, indsamle data om dem og give dem den grundl\u00e6ggende menneskerettighed: muligheden for at identificere sig selv.<\/p>\n
Sikkerheden ved det mexicanske konsul\u00e6re kollegium
\nDet konsul\u00e6re matricula-certifikat er tilg\u00e6ngeligt for alle mexicanske statsborgere, der bor i udlandet. Ans\u00f8gninger om matricula-certifikatet skal indgives personligt til konsul\u00e6re embedsm\u00e6nd. Ans\u00f8geren skal fremvise en mexicansk f\u00f8dselsattest og et billed-ID udstedt af en mexicansk regeringsmyndighed (f.eks. v\u00e6lgerregistreringskort, pas, milit\u00e6rt ID-kort eller udl\u00f8bet matricula-certifikat). Hvis ans\u00f8geren ikke kan fremvise disse dokumenter, vil konsulatet verificere deres identitet gennem en baggrundskontrol hos de mexicanske myndigheder. Derudover skal ans\u00f8geren fremvise bevis for adresse i USA, typisk en forsyningsregning. Denne adresse skal v\u00e6re inden for det udstedende konsulats konsul\u00e6re distrikt. Oplysningerne, kortnummeret og et digitalt fotografi af ans\u00f8geren registreres af konsulatet og overf\u00f8res til et centralt register i Mexico.<\/p>\n
Kritikere argumenterer for, at de dokumenter, der bruges til at verificere identitet og statsborgerskab ved udstedelsen af kortene, kan v\u00e6re forfalskede. De n\u00e6vner en sag, hvor en mexicansk statsborger, der blev anholdt for overtr\u00e6delser af immigrationslovgivningen, blev fundet med tre studentereksamenskort i forskellige navne. De argumenterer ogs\u00e5 for, at det er muligt for statsborgere fra andre lande at f\u00e5 et studentereksamenskort gennem bedrageri.<\/p>\n
Fortalere h\u00e6vder, at Matr\u00edcula-kortene er sammenlignelige i sikkerhed med k\u00f8rekort udstedt af amerikanske stater. Takket v\u00e6re sofistikerede, manipulationssikre hologrammer er kortene ekstremt vanskelige at forfalske eller \u00e6ndre. Fortalere siger, at Matr\u00edcula-kortene snart vil have en sikkerhedsfunktion, som k\u00f8rekort ikke har: Mexico er ved at opbygge et computernetv\u00e6rk, der vil give alle konsulater \u00f8jeblikkelig adgang til kortholderoplysninger.<\/p>\n
Kortene identificerer indehaveren, bekr\u00e6fter deres mexicanske statsborgerskab og angiver deres f\u00f8dested og amerikanske adresse. De koster cirka 29 dollars stykket og er gyldige i fem \u00e5r. Kortene udstedes uanset immigrationsstatus og indeholder ikke immigrationsoplysninger. Mexicanere i USA kan og bruger Matr\u00edcula lovligt, is\u00e6r n\u00e5r de vender tilbage til Mexico. Det er dog is\u00e6r nyttigt for udokumenterede personer, da de er mindre tilb\u00f8jelige til at have pas, gr\u00f8nne kort eller andre former for identifikation.<\/p>\n
Selvom Matr\u00edculaerne ikke er nye, for\u00e5rsagede en kombination af faktorer, at Matr\u00edculaen eksploderede i popularitet i slutningen af 2001 og begyndelsen af 2002. I starten fik frygten for identifikation efter 11. september mexicanere til at ans\u00f8ge om kortet i hobetal.<\/p>\n
Som svar p\u00e5 disse bekymringer og den stigende eftersp\u00f8rgsel begyndte den mexicanske regering at markedsf\u00f8re kortene gennem sit netv\u00e6rk af 47 konsulater i USA og etablerede "mobile konsulater" for at distribuere Matr\u00edcula i lokalsamfund uden et konsulat. Denne intensive ops\u00f8gende indsats viste sig at v\u00e6re en succes. I 2002 udstedte Mexico over 1,4 millioner af disse kort alene i USA, sammenlignet med 664.000 p\u00e5 verdensplan i 2001.<\/p>\n
Derudover udviklede den mexicanske regering innovative strategier for at g\u00f8re Matr\u00edcula-kortene mere nyttige for kortholdere. Fra begyndelsen af 2002 forbedrede Mexico Matr\u00edcula-kortenes sikkerhedsforanstaltninger og udstedelsesprocessen. Desuden gennemf\u00f8rte landet en velorganiseret kampagne for at informere amerikanske banker, politiafdelinger og regeringer om de nye funktioner og opfordre dem til at acceptere Matr\u00edcula-kortet som et gyldigt identifikationsdokument. Kampagnen adresserede to grundl\u00e6ggende behov hos udokumenterede mexicanske immigranter: muligheden for at identificere sig over for lokale retsh\u00e5ndh\u00e6vende myndigheder og adgang til finansielle tjenester til at spare op og overf\u00f8re penge.<\/p>\n
Bankvirksomhed og pengeoverf\u00f8rsler<\/p>\n
Selv f\u00f8r 11. september udgjorde manglen p\u00e5 identifikation et problem for udokumenterede immigranter, der s\u00f8gte at \u00e5bne bankkonti eller sende penge hjem. Omkring 43 procent af latinoer i USA har ikke bankkonti, og en langt st\u00f8rre andel af udokumenterede mexicanske immigranter har ikke. Manglen p\u00e5 identifikation er en af grundene til, at udokumenterede immigranter ikke bruger banker. Udelukket fra det formelle finansielle system indl\u00f8ser udokumenterede immigranter ofte l\u00f8nsedler p\u00e5 dyre checkindl\u00f8sningssteder, sparer deres indtjening kontant og bruger enten up\u00e5lidelige uformelle netv\u00e6rk eller dyre pengeoverf\u00f8rselstjenester til at sende penge hjem. Dette g\u00f8r dem til m\u00e5l for r\u00f8verier og indbrud, uds\u00e6tter dem for h\u00f8je transaktionsomkostninger og repr\u00e6senterer uudnyttet finansiel kapital.<\/p>\n
Overf\u00f8rsler fra mexicanere, der arbejder i udlandet, repr\u00e6senterer mindst 1,1 procent af Mexicos BNP, hvilket g\u00f8r bankvirksomhed vigtig b\u00e5de for Mexicos indenlandske \u00f8konomi og for landets borgeres velbefindende i udlandet. I l\u00f8bet af de sidste to \u00e5r har Matr\u00edcula hjulpet mexicanere med at opfylde dokumentationskravene fra amerikanske banker og \u00e5bnet et nyt marked for disse banker. For nylig accepterede over 70 banker og 56 kreditforeninger Matr\u00edcula som et af de to identifikationsdokumenter, der typisk kr\u00e6ves for at \u00e5bne en konto. Disse banker omfatter store banker som Citibank, Bank of America, U.S. Bancorp og Wells Fargo. Wells Fargo ansl\u00e5r, at de har brugt Matr\u00edcula til at \u00e5bne over 70.000 nye konti, siden de begyndte at acceptere kortet i november 2001.<\/p>\n
Politikudformningen fra b\u00e5de den mexicanske og den amerikanske regering spillede en betydelig rolle i etablerede finansielle institutioners accept af Matr\u00edcula. Den mexicanske regering udstyrede kortet med sikkerhedsfunktioner, der tilfredsstillede amerikanske banker, og promoverede aktivt det nye kort til st\u00f8rre institutioner i branchen. I juli 2002 udstedte det amerikanske finansministerium et direktiv til bankerne, der eksplicit fastslog, at "Kend din kunde"-kravene i den nye amerikanske sikkerhedslov, USA Patriot Act, ikke forhindrede banker i at bruge Matr\u00edcula som et middel til identitetsbekr\u00e6ftelse. De fortsatte dog med at opfordre til brugen af kortet.<\/p>\n
Lokal retsh\u00e5ndh\u00e6velse<\/p>\n
Lokale amerikanske politi- og sheriffafdelinger har v\u00e6ret blandt de mest entusiastiske tilh\u00e6ngere af konsul\u00e6re ID-kort. P\u00e5 landsplan accepterer ansl\u00e5et 800 afdelinger Matr\u00edcula som en gyldig form for identifikation. Mange byer har ogs\u00e5 modtaget scannere, der giver embedsm\u00e6nd mulighed for at verificere kortets avancerede sikkerhedsfunktioner.<\/p>\n
Politimyndighederne modtager gerne kortene af f\u00f8lgende \u00e5rsager:
\n\u2022 Ved at g\u00f8re det nemmere at bruge banker hj\u00e6lper kortene immigranter med at undg\u00e5 at b\u00e6re eller hamstre store m\u00e6ngder kontanter, hvilket g\u00f8r dem til m\u00e5l for r\u00f8verier og indbrud. I nogle tilf\u00e6lde har politiet endda bedt lokale banker om at acceptere Matr\u00edcula.
\n\u2022 Et ID-kort opfordrer folk til at anmelde forbrydelser og henvende sig som vidner. Det giver ogs\u00e5 politiet mulighed for at f\u00f8re bedre registre.
\n\u2022 N\u00e5r politiet stopper en person uden ID for en mindre forseelse, er de tvunget til at tilbageholde vedkommende natten over, selvom en b\u00f8de ellers ville v\u00e6re tilstr\u00e6kkelig. Derudover spildes ressourcer p\u00e5 at fors\u00f8ge at identificere tilbageholdte udokumenterede immigranter.
\n\u2022 Personer uden identifikationspapirer er mere tilb\u00f8jelige til at flygte, n\u00e5r de bliver stoppet af politiet.
\n\u2022 Matriculaerne letter identifikationen af d\u00f8de eller bevidstl\u00f8se personer.
\n\u2022 Det lokale politi er generelt ikke ansvarligt for at h\u00e5ndh\u00e6ve immigrationslovgivningen, s\u00e5 immigrationsstatus er irrelevant for deres form\u00e5l.<\/p>\n
Yderligere virkninger af Matr\u00edcula<\/p>\n
Virkningen af mexicanske konsul\u00e6re ID'er m\u00e6rkes ogs\u00e5 p\u00e5 andre omr\u00e5der.<\/p>\n
Kortene bruges direkte i en meget sn\u00e6ver r\u00e6kke af offentlige og private tjenester, der kr\u00e6ver et ID af h\u00f8j kvalitet, men ikke bevis for lovligt ophold. Private virksomheder accepterer nu Matr\u00edcula til \u00e5bning af forsynings- og forsikringskonti. USAir og Aerom\u00e9xis<\/p>\n
Co og andre flyselskaber tillader passagerer at bruge Matr\u00edcula til flyvninger med afgang fra USA.<\/p>\n
For eksempel accepterer lokale myndigheder i 80 byer, herunder Tucson, Phoenix, Denver, Los Angeles, San Antonio, San Francisco, Chicago, Houston og Dallas, Matr\u00edcula til at f\u00e5 et bibliotekskort, f\u00e5 adgang til offentlige bygninger, f\u00e5 erhvervslicenser, indskrive b\u00f8rn i skole og f\u00e5 adgang til et par offentlige tjenester. P\u00e5 statsniveau er den vigtigste anvendelse af Matr\u00edcula til at f\u00e5 et k\u00f8rekort. Selvom de fleste stater nu kr\u00e6ver bevis for lovlig immigrationsstatus, accepterer cirka 13 stater Matr\u00edcula som bevis for identitet ved udstedelse af k\u00f8rekort.<\/p>\n
Accepten af matriculaen er dog ikke ensartet. I b\u00e5de Arizona og Colorado har mindst \u00e9t kammer i delstatslovgiveren vedtaget lovgivning, der forbyder brugen af matriculaen af delstatslige og lokale myndigheder.<\/p>\n
P\u00e5 f\u00f8deralt niveau er politikken inkonsekvent. De fleste f\u00f8derale programmer kr\u00e6ver bevis for lovligt ophold, s\u00e5 effekten af matrikuleringsbeviset har v\u00e6ret minimal. Et pilotprogram, der skulle acceptere matrikuleringsbeviset som adgang til f\u00f8derale domstole, blev afbrudt p\u00e5 grund af politisk pres. Department of Homeland Security har ikke truffet nogen beslutninger, der eksplicit p\u00e5virker matrikuleringsbeviset. Transportation Safety Administration (TSA) tillader for eksempel flyselskaber at fasts\u00e6tte deres egne kriterier for accept af ID-dokumenter ved check-in. Der er blevet fremsat et lovforslag i den amerikanske kongres, der formelt vil godkende brugen af matrikuleringsbeviset til banktransaktioner og forbyde f\u00f8derale myndigheder at acceptere udenlandsk udstedte ID-kort bortset fra pas.<\/p>\n
Landene f\u00f8lger trop<\/p>\n
Andre lande fors\u00f8ger nu at f\u00f8lge Mexicos eksempel. Guatemalas konsulater er for nylig begyndt at udstede et lignende kort, som nu accepteres af flere banker. Peru planl\u00e6gger at lancere et pilotprogram inden for de n\u00e6ste to m\u00e5neder. Honduras, El Salvador og Polen planl\u00e6gger angiveligt ogs\u00e5 konsul\u00e6re ID-programmer. Intet andet land har ydet s\u00e5 st\u00e6rk politisk og logistisk st\u00f8tte til s\u00e5danne programmer som Mexico. Mexicos succes kan dog have givet dem nyt momentum hos amerikanske regeringer og virksomheder, samt i at \u00f8ge bevidstheden blandt immigranter.<\/p>\n
Konsul\u00e6re ID-programmer er dog ikke noget nyt. Guatemala har for eksempel l\u00e6nge udstedt pas til sine borgere, der bor i udlandet, uanset deres immigrationsstatus. Siden 1999 har disse pas v\u00e6ret omtrent lige s\u00e5 sikre som mexicanske matriculaer og indeholder de samme oplysninger bortset fra den amerikanske adresse. Kravene til udstedelse af passene er ikke strengere end for nationale identitetskort. Flere andre lande udsteder ogs\u00e5 pas gennem deres konsulater.<\/p>\n
Populariteten af konsul\u00e6re ID-kort kan skabe nye vanskeligheder. Hvis et stort antal lande udsteder s\u00e5danne ID-kort, kan det blive forvirrende og dyrt at verificere deres \u00e6gthed. Hvis andre lande indf\u00f8rer mindre sikre konsul\u00e6re ID-kort, kan de forveksles med mere sikre dokumenter s\u00e5som den mexicanske Matr\u00edcula. Dette kan enten kompromittere sikkerheden eller sv\u00e6kke tilliden til de bedre ID-kort.<\/p>\n
Offentlighedens opfattelse af visse lande kan ogs\u00e5 p\u00e5virke accepten af yderligere konsul\u00e6re ID-programmer i USA. Mens de mexicanske konsul\u00e6re ID-programmer har skabt relativt lidt bekymring blandt v\u00e6lgerne, kan udstedelsen af et lige s\u00e5 sikkert ID-kort i et land som Pakistan fremkalde forskellige reaktioner. Hver af disse hypotetiske situationer fremh\u00e6ver behovet for en sund og sammenh\u00e6ngende politik p\u00e5 dette omr\u00e5de.<\/p>\n
Forskningsomr\u00e5der<\/p>\n
B\u00e5de konsul\u00e6re ID-kort og den stigende v\u00e6gtning af identifikation som en sikkerhedsforanstaltning er relativt nye politiske sp\u00f8rgsm\u00e5l. Politikere s\u00f8ger nu svar p\u00e5 en r\u00e6kke sp\u00f8rgsm\u00e5l, herunder:
\n\u2022 Hvor sikre er matriculaer og andre konsul\u00e6re identifikationskort sammenlignet med k\u00f8rekort, pas og andre former for identifikation udstedt af myndighederne? Hvor nyttig er identifikation som et sikkerhedsv\u00e6rkt\u00f8j generelt?
\n\u2022 I betragtning af den stigende udbredelse af konsul\u00e6re identifikationskort, har USA, immigranternes oprindelseslande eller de enkelte stater en interesse i at fasts\u00e6tte sikkerhedsstandarder for kortene? Strengere sikkerhedsforanstaltninger, is\u00e6r i forbindelse med udstedelse af kortene, \u00f8ger tilliden blandt amerikanske myndigheder, men de g\u00f8r identifikation vanskeligere for immigranter fra fattige og landlige omr\u00e5der.
\n\u2022 Hvilke tjenester kan man i \u00f8jeblikket f\u00e5 adgang til med konsul\u00e6re ID'er? Brugen af matriculaen uden for retsh\u00e5ndh\u00e6velse og bankvirksomhed er ikke veldokumenteret. De tjenester, der er tilg\u00e6ngelige for udokumenterede indvandrere, og ID-kravene varierer fra stat til stat og lokal forvaltning. Selvom dette emne er relateret til den igangv\u00e6rende debat om, hvilke rettigheder og privilegier udokumenterede indvandrere b\u00f8r have, kunne en realistisk vurdering af de \u00f8konomiske omkostninger og sociale fordele ved at acceptere matriculaen informere debatten.
\n\u2022 Hvad b\u00f8r konsul\u00e6re dokumenter accepteres til, og hvorfor? Hvad er de faktiske fordele og risici ved at acceptere matricula?<\/p>\n
I s\u00e5 fald? Brug af ID-kort til lokale retsh\u00e5ndh\u00e6velsesform\u00e5l har m\u00e5ske ikke \u00e5benlyse ulemper, men til andre form\u00e5l, s\u00e5som at g\u00e5 ombord p\u00e5 fly eller komme ind i f\u00f8derale bygninger, er det ikke helt klart.
\n\u2022 Hvad er bedste praksis for andre lande, der implementerer konsul\u00e6re identifikationsprogrammer? Mexicos erfaringer med Matr\u00edcula er en mulig model, men andre innovationer er ogs\u00e5 under diskussion. For eksempel udsteder Filippinerne sine udstationerede arbejdstagere et identitetskort, der ogs\u00e5 fungerer som et bankkort for at tilskynde dem til at spare op og overf\u00f8re penge.<\/p>\n
Konklusion<\/p>\n
Virkningen af konsul\u00e6re ID-kort i USA er, omend vidtr\u00e6kkende, stadig uklar. Modstandere af programmerne h\u00e6vder, at de er et skridt i retning af de facto legalisering ved at forbedre adgangen til institutioner og tjenester for papirl\u00f8se immigranter. De rejser ogs\u00e5 bekymring for, at ID-kortene og udstedelsesprocessen ikke er tilstr\u00e6kkeligt sikre og kan misbruges af kriminelle eller terroristiske elementer.<\/p>\n
Fortalere for konsul\u00e6re ID-programmer fremf\u00f8rer, at accept af kortet fremmer lov og orden ved at tilskynde udokumenterede immigranter til at hj\u00e6lpe politiet og bruge formelle finansielle kanaler. De argumenterer ogs\u00e5 for, at statsudstedte k\u00f8rekort er lige s\u00e5 ufuldkomne sikkerhedsv\u00e6rkt\u00f8jer, og p\u00e5peger, at konsul\u00e6re ID'er p\u00e5 ingen m\u00e5de hindrer h\u00e5ndh\u00e6velse af amerikansk immigrationslovgivning. I sidste ende, argumenterer fortalere, g\u00f8r n\u00e6gtelse af kortet intet for at forhindre u\u00f8nsket indvandring, men tjener blot til yderligere at marginalisere en befolkning, der bidrager v\u00e6sentligt til den amerikanske \u00f8konomi.<\/p>\n
Mange p\u00e5 begge sider ser ID-kort som et symptom p\u00e5 en inkonsekvent immigrationspolitik, men er uenige om l\u00f8sningen. Kritikere ser ID-kort som en n\u00f8dvendighed for en streng h\u00e5ndh\u00e6velse af immigrationslovgivningen; tilh\u00e6ngere ser problemet i manglen p\u00e5 tilstr\u00e6kkelige lovlige migrationskanaler.<\/p>\n
Debatten om konsul\u00e6r identifikation forts\u00e6tter og p\u00e5virker et bredt spektrum af amerikansk politik. Forbunds-, stats- og lokale myndigheder har alle en interesse i resultatet, ligesom den private sektor, udenlandske regeringer og offentligheden. De mest ber\u00f8rte kan v\u00e6re millioner af udokumenterede immigranter, hvis sk\u00e6bne p\u00e5virkes af sk\u00e6bnen for konsul\u00e6re identifikationsprogrammer.<\/p>\n
Kilder<\/p>\n
Bair, Sheila. 2003. Erkl\u00e6ring f\u00f8r h\u00f8ringerne i Kongressens Hispanic Caucus om den konsul\u00e6re matricula. Washington, 26. marts.<\/p>\n
Dinerstein, Marti. 2003. ID-kort til illegale indvandrere. Center for Immigration Studies Backgrounder, Washington: CIS.<\/p>\n
Den mexicanske ambassade i USA og det mexicanske konsulat i Washington, DC<\/p>\n
Passels, Jeffrey. 2002. \u201cNye estimater af den udokumenterede befolkning i USA.\u201d Kilde til information om migration.<\/p>\n
Suro, Robert, Sergio Bendixen, B. Lindsay Lowell og Dulce C. Benavides. 2002. Milliarder i bev\u00e6gelse: Latino-indvandrere, pengeoverf\u00f8rsler og bankvirksomhed. Washington: Pew Hispanic Center.<\/p>\n
FN. 2002. Rapport om international migration: 2002.<\/p>","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
Mexicanske konsul\u00e6re ID-kort<\/span><\/span><\/p>\n For de ansl\u00e5ede 8,5 millioner papirl\u00f8se immigranter, der bor i USA, har hverdagen altid v\u00e6ret usikker. Ikke alene har de ikke den juridiske ret til at bo og arbejde i Amerika, men mange kan ikke bevise deres egen identitet. Manglende identifikation forhindrer papirl\u00f8se immigranter i at f\u00e5 adgang til de f\u00e5 offentlige og private tjenester, der er tilg\u00e6ngelige for dem, og intensiverer deres frygt for kontakt med politiet og andre officielle institutioner. Begivenhederne den 11. september og den efterf\u00f8lgende granskning af papirl\u00f8se immigranter forv\u00e6rrede denne angst. I lyset heraf henvendte mange af de ansl\u00e5ede 4,7 millioner mexicanere, der bor i USA uden tilladelse, sig til et lidet kendt mexicansk regeringsidentitetsdokument kaldet matr\u00edcula consular. De mexicanske konsul\u00e6re ID-kort har givet papirl\u00f8se immigranter en f\u00f8lelse af tryghed, men er blevet modtaget med blandede reaktioner af offentlige og private institutioner.<\/span><\/span><\/p>","protected":false},"featured_media":22619,"template":"","meta":[],"product_brand":[],"product_cat":[925],"product_tag":[],"class_list":{"0":"post-22568","1":"product","2":"type-product","3":"status-publish","4":"has-post-thumbnail","6":"product_cat-personalausweis","8":"first","9":"instock","10":"taxable","11":"shipping-taxable","12":"purchasable","13":"product-type-simple"},"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/primeprintingweb.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/product\/22568","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/primeprintingweb.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/product"}],"about":[{"href":"https:\/\/primeprintingweb.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/types\/product"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/primeprintingweb.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/product\/22568\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":22849,"href":"https:\/\/primeprintingweb.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/product\/22568\/revisions\/22849"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/primeprintingweb.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/media\/22619"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/primeprintingweb.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=22568"}],"wp:term":[{"taxonomy":"product_brand","embeddable":true,"href":"https:\/\/primeprintingweb.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/product_brand?post=22568"},{"taxonomy":"product_cat","embeddable":true,"href":"https:\/\/primeprintingweb.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/product_cat?post=22568"},{"taxonomy":"product_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/primeprintingweb.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/product_tag?post=22568"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}